Frihedsbudskabet udsendes

Udsendelsen begynder
'Og så går vi i studiet', fortalte Johs. G. Sørensen senere. Heller ingen afgørende nyheder denne aften. Men udsendelsen er egentlig meget god med store nyheder fra fronterne og med en mængde nyt fra Danmark.

V-Signalet, grønt og rødt lys, elleve sekunder af Prins Jørgens March og udsendelsen er i gang. Først programoversigten, så de indledende ord om Danmark.

Puffene
Pludselig får Johs. G. Sørensen et kraftigt puf i ryggen. Han fortsætter med at læse, et puf til og endnu et. En af hans kolleger, den unge journalist Flemming Barfoed, står ved siden af ham, kridhvid i ansigtet og kan næsten ikke få vejret.

'Vi må have begået en slem fejl', tænker Sørensen, men han forstår ikke hvad - det må vente. Udsendelsen skal gå glat, lytterne må ikke mærke noget, ingen tumult ved mikrofonen. Han læser en sætning færdig og lukker mikrofonen. Men siger ikke 'Et øjeblik', for ikke at skabe falske forhåbninger.

Pausen
Flemming stammer, mens hans snapper efter vejret: 'Montgomery...Kapitulation i Nordvesttyskland, Holland og Danmark...Sig det!'
Flemming peger utålmodigt på mikrofonen og tripper af ophidselse.
'Tør du', tænker Sørensen, 'uden et ord skrevet, hvor har Flemming det fra? Jo, han er god nok. Det ER rigtigt'.

Frihedsbudskabet
Med en voldsom anspændelse for at beherske stemmen gør Sørensen tegn til stilhed, åbner mikrofonen og siger det, gentager det. Langsomt og nøjagtigt, ikke et ord må gå tabt, her må ikke snubles. Opgaven er at videregive nyheder - og her er nyheden. Montgomery's meddelelse til danskerne som BBC har fået den...
- gudskelov for mange års fortrolighed med mikrofonen og et køligt temperament.

Improviseringerne
Da meddelelsen havde lydt første gang, blev pladerne med Gundels indtaling af Frihedsrådets erklæringer spillet. Det hele var gået så hurtigt at der ikke havde været tid til at tage pladerne med nationalsangene frem. Men nu var der et par minutters frist:
'Jeg for ud i kontrolrummet, har Sørensen senere fortalt, 'gav besked om hvordan resten af udsendelsen skulle foregå, fór tilbage til kontrolrummet - og gentog budskabet, og så lød nationalsangene...'.

Hilsen til Norge og til alle danske uden for Danmark
Oppe i redaktionen sad afdelingens chef, den dansk-fødte Robert Jørgensen og fulgte med spænding Johs. G. Sørensens improviseringer. Sammen med ham sad bl. a. også kollegaen O. Kiertzner som sendte en seddel ned: 'Husk Norge'.

Endelig kom det fuldstændige telegram om kapitulationen som Flemming Barfoed læste op. Senere gentog Sørensen det selv. Og så sluttede han udsendelsen med en hilsen hjem:

'Denne aften, den største aften for jer hjemme, har også været den største aften for os herude. Vi tænker på jer hjemme, vi glæder os til snart at ses igen. Denne hilsen må jeg nok have lov til at lade omfatte alle danske uden for Danmark'.
Jeg vidste', fortalte Johs. G. Sørensen senere, 'at jeg havde min mor og far og min kone som tilhørere...de ville høre udsendelsen til ende, befrielse eller ikke. Hilsenen betød lidt mere for mig selv end man uden videre kan høre: Den 4. maj er min mors fødselsdag'.